8 UGERS LØBEPROGRAM

← TILBAGE TIL OVERSIGT

CrossFit og løb! Det går hånd i hånd, om man vil det eller ej! 😃
Løb er en del af vores træningsform, både for motionisterne og atleterne. Det har en direkte overførbarhed til vores dagligdag og hvis du er i stand til at løbe (medmindre du selvfølgelig har en skade der forhindrer det) er det et tegn på en sund krop!
Kombineret med en god portion styrketræning og gymnastic arbejde, har det virkeligt noget at sige.
Løb kan være en helt videnskab i sig selv, men vi har heldigvis nogle dygtige trænere, som kan gøre det hele lidt mere simpelt.
Vi har derfor udarbejdet et træningsprogram til jer!
Hvad enten du er helt nybegynder til løb, eller om du regelmæssigt løber og er klar på en udfordring, så er dette måske til dig.
Formålet med dette program, er at træne sig op til at kunne løbe 5 km. – eller forbedre sin 5 km. tid – alt efter niveau.
Programmet står naturligvis ikke alene, men Tomas vil løbende sige nogle kloge ting herom.
Programmet er naturligvis et ”generelt” program og det er derfor meget vigtigt, at man er klar over, hvor man bør starte niveaumæssigt.
Programmet indeholder 3 træningspas om ugen, som er inddelt i nybegynder, begynder plus og let øvet.
Det fungerer på følgende måde:
Der er ét træningsprogram for hver uge, som indeholder op til 3 løbepas om ugen.
Inklusiv styrketræning, for at forebygge skader og bygge flotte stærke ben. Styrkeprogrammet skal køres samme dag som løb. Sørg for at have en dags restitution mellem dine løbepas, uanset niveau.
Vælg det niveau som passer dig og følg det i 8 uger!

Program for Begyndere

Du har aldrig løbet 5K før eller det er over 1 år siden
Indeholder ikke løbeintervaller.
I stedet vil der på ”pas 1” i hver uge, være løbetilvænning.
Målet her, er at løbe distancen med så få pauser som muligt.

Program for Begynder+

Du kan løbe 5K og du løber regelmæssig, men vil gerne ned på 27:30 (5:30 pr. km.) for 5 km.
Intervaller på ”dag 1”, løbes i 5 min pr. km.
Løb regelmæssigt er min. 2 gange om ugen.

Program for Let øvede

Du løber regelmæssigt og måske også op til 10 km.
Du vil gerne løbe 5 km. på 25 min. (5:00 pr. km.)
Intervaller løbes på 4:40-4:30 pr. km.
Løb regelmæssigt er min. 2 gange om ugen.