“Hvad er timecap på ladder wod’en med GHD og FS i denne box?”

Say what?!

Er du lige begyndt til crossfit, så kan sproget være mere varieret end selve træningen? Og har du prøvet at være ny og føle at du er den eneste som overhovedet ikke har en anelse om hvad der lige blev spurgt om? Det har jeg, så det tænker jeg at du også har. 

Selvom at vi gør alt i vores magt for at du skal føle dig velkommen, så kan det godt være lidt overvældende at være ny i boxen (beskrivelse af ordet kommer længere nede) 

Træningen er måske helt ny for dig, eller måske er træning bare nyt for dig. Og så alle de ord og beskrivelser, som bare slynges rundt mellem alle de andre som det mest naturlige. 

Og hvorfor taler de kun engelsk? Det skyldes at alle øvelserne er ens over hele verden, så når du har læst denne guide, så kan du træne crossfit over hele kloden, da det er et universelt sprog. 

“Jeg skal have trænet min ROM før at jeg prøver på en PR på 5 RM FS”

Bare nik med hovedet og giv en high-five. Det hjælper altid. 

Men ville det ikke være rart med en ordbog, så du ved hvad den brølende gruppe mennesker taler om? 

Jeg har din ryg, for jeg kan selv huske hvordan det var, og er, at starte til noget nyt. 

Så jeg giver til dig: Boxlife’s crossfit ordbog: 

Rød       = Grundlæggende viden

Blå        = Workouts

Lilla      = Udstyr

Grøn     = Bevægelse

Abmat

En abmat er som en lille pude som du kan bruge under lænden når du laver maveøvelser. Den vil støtte din ryg og samtidig øge din bevægelighed i øvelsen

Affiliate

En affiliate er en “box” eller et “gym”, som vi kalder et crossfit træningscenter. For at kunne tilbyde crossfit og deltage i konkurrencer, skal vi være en affiliate til organisationen CrossFit.

Air squat

En øvelse som laves udelukkende med egen kropsvægt. Selve øvelsen er et fundament for meget træning og hverdag, men det er en anden snak. 

AMRAP

As Many Rounds As Possible. Eller på dansk: Så mange runder som muligt. Dette bruges når du skal lave en træning hvor du skal lave en eller flere øvelser på eks. 15 minutter. 

Banded pull-ups

Dette er en kropshævning hvor en elastik er bundet fast til baren du hænger i. Elastikken kan støtte rundt om dine ben, så du kan lære bevægelsen. 

Barbell 

Vægtstang. Men i daglig tale lyder det bare bedre. 

Box

Beskrivelsen af et crossfit træningscenter. Du vil ofte støde på dette ord, men også “gym”. Ordet “box” vil du kunne bruges globalt, hvorimod et gym kan være et fitnesscenter. 

Box jump

En plyometrisk øvelse, som betyder musklernes evne til at udøve maksimal kraft hurtigt. I dette tilfælde laves der et hop op på en kasse som kan varieres i højden. 

BS

Nej, det er ikke bull-shit. Det er tværtimod en “back squat”. 

BW

Bodyweight eller kropsvægt. Alle øvelser, hvor du kun arbejder med kropsvægten, kalder vi bodyweight. 

Bumper plates

Dette er vægtskiverne du sætter på stængerne. “Hvorfor kalder vi det ikke bare vægtskiver?” Det kan man også sagtens, men der er en forskel. Bumper plates er lavet til at kunne håndtere at blive smidt på gulvet. Dette betyder ikke at du skal gøre det, medmindre at det er det sikreste. 

Burpess

Forfatterens yndlingsøvelse, udover sprint. En kropsvægtsøvelse hvor du fra stående position skal helt ned og ligge på gulvet og derefter hoppe op på fødderne og lave et hop. Den taber lidt mening i beskrivelsen, men du skal nok huske dem når du har prøvet dem.

CF

CrossFit. Og ja, det skal staves sådan. Ellers bliver mor sur. 

CFHQ

Højborgen hvorfra CrossFit administreres. Det er dem som arrangerer de store og globale konkurrencer

Chipper

Dette er en beskrivelse af en træning/workout. En chipper er en serie af bevægelser som kommer lige efter hinanden. Det kan eksempelvis være 10 squats, 10 pushups, 10 situps, 10 pull ups. 

Det behøver ikke være samme antal af hver øvelse, men alle gentagelser skal være lavet før at du går videre til næste bevægelse. 

C&J

Jeg ved at det ligner noget der kunne være en is. Det er dog en bevægelse i vægtløftning, som består af to løft: Et clean og en jerk. Men bare roligt, vi vil lære dig det. 

Clean

Nej, det er ikke et rengøringsmiddel. Det er en vægtløftningsøvelse, hvor du trækker en vægt, typisk en barbell, fra gulvet af og lander i et squat. 

Couplet

Dette er en beskrivelse af en workout med to øvelser. De to øvelser vil ofte komplimentere hinanden således at dine muskler ikke udmattes. Det kan eksempelvis være squats efterfulgt at pushups. Eller lunges efterfulgt at pull ups. 

CrossFit Games

Dette er et verdensmesterskab i CrossFit. Her konkurrerer atleter fra hele verden i alle aldersgrupper og også en for handicappede 

CrossFit Open

Dette er faktisk en af måderne man kan kvalificere sig til CrossFit Games. Det er en global konkurrence, hvor alle i en box kan deltage. Og du kan også, da der kommer til flere niveauer. Det hele er en virtuel konkurrence, hvor CrossFit-miljøet er på den anden ende i 3 uger. 

CrossFit HQ

Det samme som CFHQ. Du vil blot opleve at begge beskrivelser bliver brugt. 

DB

Dumbbells. Også kendt på dansk som håndvægte. 

DL

Dødløft. Alt i CrossFit er på tid, også når en træner skriver på tavlen. Så derfor forkortes mange af øvelserne. 

Double-unders

En øvelse med sjippetorv hvor sjippetorvet passerer to gange under dig når du hopper. Én af de mest frustrerende øvelser at skulle lære, men når du snart kan dem…. Så er det ret fedt at vise frem. 

EMOM

Every Minute On the Minute. Du kan opleve en workout være en EMOM på 20 minutter. Så betyder det at du skal lave x antal gentagelser af én eller flere øvelser, hvile i resten af minuttet, og når så et nyt minut begynder starter du forfra. Sagde nogle intensitet?! 

Du kan også komme ud fra at der vil stå E2MOM, hvor det så er hvert andet minut at du starter forfra. 

For time

Dette begreb er for workouts som betyder at du skal blive færdig så hurtigt som muligt. Der kan være en øvre grænse (timecap) i nogle tilfælde. 

Front Rack

Dette er en beskrivelse af når din barbell holdes foran på dine skuldre, kun støttet af dine fingerspidser og høje albuer. 

FS

Ligesom DL og BS, så er dette også en øvelse. I dette tilfælde en front squat. 

GHD

Glute Ham Developer. Et møbel der er lavet til at styrke hasemusklerne, som sidder på bagsiden af dit lår. I CrossFit bruges den dog ofte til situps, hvorfor at de så hedder “GHD situps”. 

The Girls

Dette er en serie af workouts, som vi i CrossFit bruger til at måle fremgang. Disse workouts er identiske verden over. De er typiske meget intense og korte. Af de berømte workouts kan jeg nævne Fran, Cindy, Annie, Chelsea og mange flere. 

HSPU

Hand Stand Push Up. En krævende øvelse hvor du står på hænder med ryggen mod væggen. Herefter vil du sænke dig lige ned, indtil dit hovede rører en pude eller gulv. 

HC

Hang Clean. Vi omtaler ikke øvelsen sådan, men sådan kan den ses skrevet på en tavle. Det er en øvelse fra vægtløftning, hvor du holder vægtstangen over knæene. Herefter laves en eksplosiv øvelse, så du lander med din barbell i en “front rack” nede i et squat.  

Hero Wod

Ligesom med “the girls”, så er dette workouts som man kan måle sig på og laves ens over hele kloden. De er altid opkaldt efter soldater, politibetjente eller brandmænd som er døde i tjenesten. De laves for at ære og mindes dem. 

KB

KettleBell. Igen, så er det bare nemmere at forkorte, men ingen vil omtale den sådan. 

K2E

Denne kan være svær, medmindre at man har trænet crossfit. Det står for “knees to elbow”. Det er en øvelse hvor du hænger i en bar og løfter knæene op til at ramme albuen. 

Ladder

Dette er en beskrivelse af en workout, hvor at antallet af gentagelser vil stige for hver runde. Sjovt nok som at gå op ad en stige. Dah…. 

MetCon

Metabolic Conditioning. Typisk beskrevet om workouts som er korte og intense og vil forhøje din puls. En metcon er designet til at forbedre din udholdenhed og din kondition. 

MU

Muscle Up. En bevægelse hvor du hænger i baren, laver en pull up der er høj nok til at komme så højt over stangen at du kan lave en dip, så du ender med strakte arme over baren. Dette er en øvelse som kræver tid. 

OHS

Overhead Squat. Et squat vil altid være ens, men i dette tilfælde vil du bære en barbell, kb’s eller db’s i strakte arme over hovedet, mens du laver dit squat. 

PC

Power Clean. “Power” betyder at man griber noget højt oppe og ikke i en squat. Dette er ligesom et “hang clean”, men forskellen er, at du her trækker vægten fra gulvet af, men behøver ikke lande i et squat. 

Pistol

Selvom det hele er amerikansk, så har det intet med våben at gøre. En pistol ved alle i crossfit-miljøet er en pistol squat, aka en squat på et ben. 

PR

Det vi alle jager. En Personlig Rekord. Og der er mange PR’s der kan hentes hele tiden i crossfit, hvilket er en stor del af manges drive. 

PP

Push Press. Du står med din barbell i en rackposition (allerede meget crossfitlingo her du kender). Du bøjer knæene en anelse så du kan bruge eksplosiviteten til at skubbe din barbell op i strakte arme. 

PJ

Nej, ikke pyjamas, men Push Jerk. Lige som et PP, så bruger du benene, men i det du har skubbet, lander du i et mindre squat, således at du faktisk skubber dig selv under stangen. 

PSN

Power Snatch. Endnu en vægtløftningsøvelse og denne har den længste vandring af alle. Her tager du stangen fra gulvet og trækker den med kraft nok til at du kan lande med den i strakte arme over hovedet. I forhold til en “snatch”, så behøver du ikke lande i et squat. 

PU

Den kan drille, for det kan både være en “Pull Up” eller en “Push Up”. Det afhænger af konteksten. 

Rep(s)

Gentagelser. Men vi siger ikke gentagelser. Sig reps hvis du vil blende ind. 

RX

Dette betyder “som foreskrevet”. Når du læser en workout, vil der ofte være en RX, typisk i konkurrencer. Men alle workouts kan skaleres, så vær aldrig bange for de øvelser eller kg der står i workouten. 

RM

Repetition Maximum. Det antal gange du kan lave et løft. Kan du eksempelvis dødløfte 150 kg. 5 gange, så er det din 5RM. Og så håber jeg det giver mening at din 1RM er din PR? 

SC

Squat Clean. Reelt set det samme som et clean. 

Set

Et set er en samling af gentagelser. Eksempelvis kan du skulle bænkpresse 3 set af 8 gentagelser. Dette vil stå på tavlen som 3×8. 

Snatch

Igen en øvelser fra olympisk vægtløftning. Her kræves det at du løfter en barbell fra gulvet af til over hovedet i en eksplosiv bevægelse, hvor du lander med strakte arme. 

Strict

Dette betyder at du ikke må bruge momentum til at hjælpe dig i din øvelse. Et kip bruges ofte i PU eller HSPU. 

TTB

Toes To Bar. Og ja, det er præcis hvad der sker. Du hænger i bar’en, hvorfra at du slynger benene op så fødderne rammer den stang du hænger i. 

TGU

Turkish Get Up. En fantastisk øvelse, som er svær at beskrive. Du starter med at ligge på ryggen med en KB i strakt arm. Herefter skal du komme op og stå og ned på ryggen igen, uden at din KB tabes eller armen bøjes. Der er en rækkefølge til øvelsen, som i øvrigt er en fantastisk helkropsøvelse. 

WOD

Beskrivelsen af en workout. Det står for “Workout Of the Day”. Og det udtales wåd, ikke wuud. Men alle workouts er en wod. 

Tillykke.

Du kan nu crossfit’sk.

Det kan godt være at du er ny i denne verden, men nu kan du lyde som en hardcore træningsnørd og imponere alle i din nærhed. Folk vil automatisk opfatte dig som en ægte bad-ass…

… og det er du også.

Så gem denne side, som løbende opdateres hvis og når der kommer nye begreber.