HANDELS- OG MEDLEMSBETINGELSER
§1 Medlemskab
Et medlemskab hos BoxLife er personligt og må ikke overdrages, deles eller benyttes af andre.
Ændringer i personlige oplysninger (navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger m.v.) skal meddeles skriftligt til hej@boxlife.dk.
Medlemskabet er bindende for begge parter i den aftalte periode.
Studiemedlemskab kan oprettes mod fremvisning af gyldigt studiekort og gælder indtil studiekortets udløb.
§2 Adgang og fremmøde
Adgang til BoxLife sker via den gældende adgangsløsning.
Træning på hold og i Open Gym registreres via booking og indtjekning i BoxLife appen.
Det er medlemmets ansvar at sikre korrekt registrering ved hver træning.
§3 Betaling
Ved oprettelse af forudbetalte medlemskaber (fx 6 eller 12 måneder) betales hele perioden forud.
Ved løbende medlemskaber sker betaling automatisk via betalingskort eller Betalingsservice.
Det er medlemmets ansvar, at betaling sker rettidigt. Manglende betaling betragtes som misligholdelse.
Ved manglende betaling kan medlemskabet suspenderes, indtil restancen er betalt.
§4 Varighed og medlemskabstyper
Medlemskaber hos BoxLife er løbende, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.
6 og 12 måneders medlemskaber har en bindingsperiode på henholdsvis 6 eller 12 måneder.
Efter bindingsperiodens udløb fornyes medlemskabet automatisk for en tilsvarende periode, medmindre det opsiges i henhold til §5.
§5 Opsigelse
Løbende medlemskaber kan opsiges med løbende måned + 1 måned.
Opsigelse skal ske skriftligt via e-mail til hej@boxlife.dk.
Opsigelsen er gældende fra det tidspunkt, hvor BoxLife har modtaget den skriftlige meddelelse. Du modtager altid en bekræftelse på din opsigelse.
Medlemskabet løber og betales i hele opsigelsesperioden.
Forudbetalte medlemskaber (herunder 6 og 12 måneder) kan ikke opsiges eller afbrydes i bindingsperioden.
§6 Prisændringer
BoxLife forbeholder sig ret til prisændringer.
Prisændringer varsles skriftligt minimum 45 dage før ikrafttrædelse.
Priser kan reguleres årligt i overensstemmelse med udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks eller tilsvarende relevant indeks.
§7 Træning og ophold
Al træning og ophold i BoxLife sker på eget ansvar.
Medlemmet er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i træning.
BoxLife er røgfrit område.
Udstyr skal ryddes op og rengøres efter brug.
§8 Afbud og gebyrer
Afbud til hold skal ske senest 2 timer før holdstart.
For morgen- og weekendhold skal afbud ske senest 12 timer før.
Gebyret ved for sent afbud eller manglende fremmøde er kr. 50.
Manglende indtjekning sidestilles med manglende fremmøde.
Det er medlemmets ansvar at sikre korrekt booking og indtjekning.
§9 Bero
Løbende medlemskaber kan sættes i bero efter aftale med BoxLife.
Der opkræves et gebyr på kr. 149 ved oprettelse af bero.
Kampagnemedlemskaber kan som udgangspunkt ikke sættes i bero i kampagneperioden.
Bero skal aftales skriftligt via hej@boxlife.dk
§10 Misligholdelse
Overtrædelse af medlemsvilkår, doping, udlån af medlemskab eller truende adfærd kan medføre øjeblikkelig bortvisning uden refusion.
§11 Personoplysninger (GDPR)
BoxLife er dataansvarlig for de oplysninger, du afgiver ved indmeldelse.
Oplysninger behandles med henblik på medlemsadministration, betaling og kommunikation.
Data opbevares hos samarbejdspartner BookingBoard.