Hvad er smerter?

Oplevelsen af smerte er en ting man ikke kan komme udenom som menneske. De fleste vil nok mene, at de gerne vil være smerte foruden, da det sjældent er en rar oplevelse at have smerter. Men er smerter egentlig en dårlig ting? Er de farlige? Hvorfor får vi smerter i ny og næ, og hvorfor går nogle smerter hurtigt over, hvor andre bliver hængende i længere tid af gangen? 

Jeg vil med denne post prøve at gøre dig klogere på hvad smerter er, hvorfor vi har dem og måske også gøre dig klogere på din egen krop og dine smerter. Måske er de slet ikke så slemme som vi kan gå rundt og føle. 

Først lidt forhistorie om smerteforståelse – lidt til den nørdede side, så hvis ikke du kan overskue dette, så giver jeg et lille recap efter afsnittet 😉 

 

Smerteforståelse 

Først, hvad er smerte? Smerte beskrives af The International Association for the Study of Pain (IASP) i 1979  som: 

“Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse.” (1).

Smerteforståelsen har som så mange andre videnskabelige teorier, opfattelser og forståelser, ændret sig med tiden. Tidligere smerteteorier, som b.la. den kartesianske smertemodel fra 1600-tallet, har haft en forståelse af at der var et 1:1-forhold mellem smerte og skade (2). Det betyder, at hvis der var smerte et sted på/i kroppen, så var det fordi at der var en skade. Udviklingen indenfor smertevidenskaben, har efterfølgende bragt mere nuancerede smertemodeller og forståelser af begrebet smerte. En af de nyere modeller for smerte, er den bio-psyko-sociale model, der kom til i 1977 af George Engel, som siger at smerte er en oplevelse produceret i hjernen, og er et output der skabes af både biologiske-, psykologiske- og sociale inputs. Disse inputs formes efter den individuelle persons omgivelser, overbevisninger, kontekster, tidligere erfaring, stressniveau, humør, søvn, trivsel osv (3). 

Modellen er sidenhen blevet udvidet til Neuromatrix-modellen af Ronald Melzak i 1990’erne (4,5). Denne model peger på at centralnervesystemet (CNS) er dér, hvor smerteoplevelsen bliver skabt, og forskning viser, at flere dele af CNS, herunder rygmarv, hjernestamme, dele af det limbiske system mm., er afgørende for en smerteoplevelse (6). Dette gør altså CNS til skaberen af smerteoplevelsen, og derfor ikke udelukkende vævsskaden som man førhen har troet (7). 

I forlængelse af de to ovennævnte smertemodeller, er der teorien om sensibilisering, af Clifford Woolf fra 2010 (8). Sensibilisering er teorien om at CNS er blevet overfølsomt, hvor mindre inputs kan give et større output af smerte. Denne sensibilisering kan komme som følge af alle de tidligere nævnte inputs som CNS hele tiden regulerer sig efter (9). 

 

Eksempel: Carsten på 58 år har haft ondt i ryggen i mange år. For 5 år siden fik han en diskusprolaps i lænden, den er dog gået i sig selv igen (side-fact: diskusprolapser heler i de fleste tilfælde sig selv) – men Carsten har stadig ondt. Hvorfor? Carstens nervesystem er blevet overfølsomt, og er derfor rigtig sensitivt – og overbeskyttende – overfor det område som tidligere har været skadet. Betyder det at der stadig er en skade? Nej. Smerterne skyldes nervesystemets sensibilisering, hvilket de tidligere nævnte inputs er med til at regulere. Det kan være Carsten sover dårligt, evt. er stresset over arbejde som fylder meget, og/eller går og er meget nervøs for hans ryg og for at få en diskusprolaps igen – alle disse inputs anses som “negative” inputs, som ikke bidrager noget godt eller positivt til hans smerter, tværtimod. 

Hvis man nu forestiller sig, at Carsten får at vide, at han har en stærk og robust ryg, at Carsten får skruet ned for noget af det arbejde som stresser ham, og derimod begynder at sove bedre om natten – hvilken påvirkning vil det kunne have på hans smerter? Bedring – og måske i allerbedste tilfælde, ingen smerter. 

 

Det betyder altså, at:

  • Smerte er komplekse. Oplevelsen af smerte skabes af centralnervesystemet (CNS), og ikke af en eventuel skade på/i kroppen, hvilket man tidligere har troet – og nogle behandlere, desværre, stadig baserer deres behandling ud fra. 
  • Der er flere faktorer (inputs) som er afgørende for ens smerteoplevelse, bl.a. omgivelser, overbevisninger, hvilken kontekst man er i, tidligere erfaring, stressniveau, hvilket humør man er, sover man nok – og sover man godt osv. Alle disse inputs reagerer CNS på, hvilket er med til at påvirke vores smerter til enten at blive værre, bedre eller ikke-eksisterende. 
  • Sensibiliserings-teorien kan forklare hvorfor man nogle gange har smerte i længere tid af gangen, flere uger, måneder eller år. CNS bliver ekstra sensitivt, overfølsomt og overbeskyttende over for bevægelser i det område som førhen  – måske – har været årsagen til skade, eller som CNS har anset som at være “farlige” bevægelser uden at de overhovedet behøver at være det.

Denne forståelse af smerter, gør op med forestillingen om, at hvis der er smerte så må det også betyde at der er en skade. Vi kan sagtens have oplevelsen af smerte, uden der nødvendigvis er en skade. Hvordan forklarer vi ellers hjernefrys? Når vi spiser noget rigtig koldt og får hjernefrys, så er det jo ikke fordi der er sket en skade i hjernen – heldigvis! Ellers turde vi jo aldrig spise is! Pyha, tænk hvis det var en ting. 

Derudover, så kan man også sagtens have en skade uden at der er smerte. Har du for eksempel nogensinde prøve at have en rift et sted (papercut fx) eller et blåt mærke som først begyndte at gøre ondt da du blev opmærksom på at det var der? 

 

Selvom oplevelse af smerte er ubehagelig, så er smerte egentlig ikke en dårlig ting. Det er kroppens beskyttelses signal, og uden vores nervesystem ville vi ikke være i stand til at kunne mærke smerte – og derfor ikke være opmærksomme på hvis vi kom til skade, fordi vi simpelthen ikke ville kunne mærke det. Så vores nervesystem passer bare rigtig godt på os – og nogle gange, så passer det lige på én tand for meget – lidt ligesom en overbeskyttende mor eller far ;-). 

Denne opdateret smerteforståelse har resulteret i en opdateret smertebehandling, som du kan læse mere om i næste upcoming artikel. 

 

Kilder:

  1. Iasp-pain.org. Available at: https://www.iasp-pain.org/resources/terminology/#pain. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  2. Smertefribevaegelse.dk. Available at: https://smertefribevaegelse.dk/laere-om-smerte/. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  3. Smertevidenskab.dk. Available at: https://smertevidenskab.dk/moderne-smerteforstaaelse-del-2-den-biopsykosociale-smertemodel/. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  4.  M. Høgh, N. Jensen, A. P. Pickering. Smertebogen. [Kbh]: Forfatterne og Munksgaard, 2015
  5. Painscale.com. Available at: https://www.painscale.com/article/neuromatrix-theory-of-pain. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  6. Tagpiskesmaeldalvorligt.dk. Available at: https://www.tagpiskesmaeldalvorligt.dk/430319915. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  7. Instituteforchronicpain.org. Available at: https://www.instituteforchronicpain.org/understanding-chronic-pain/what-is-chronic-pain/neuromatrix-of-pain. Accessed 09-03-2022, 2022. 
  8. C. J. Woolf. Central sensitization: Implications for the diagnosis and treatment of pain, Pain 2011; 152: 2-5 
  9.  Painscience.com. Available at: https://www.painscience.com/articles/sensitization.php. Accessed 09-03-2022, 2022.