Hvorfor fokusere på kost?
Mange mennesker arbejder hårdt for at se udvikling og resultater i træningen.
Derfor er er det også vigtigt at kigge på, hvad der bliver “fyldt på tanken” så kroppen fungerer godt og om nogle områder kan optimeres, for at få mest udbytte af træningen og/eller øget livskvalitet.
- Er dit mål præstationsoptimering og muskelopbygning?
- Eller måske vil du gerne tabe dig og lære at holde et vægttab?
- Eller opnå mere overskud og energi til hverdagen?
- Måske noget helt andet?
Uanset målet, så kan et kostforløb skræddersyet til dig, være starten på det ellers måske lidt uoverskuelige mål. Det kan nemlig være svært at se løsningen på sine egne udfordringer (selvom man kan have en idé om hvad man “burde” gøre) – og hvis man faktisk havde svaret så havde man formentlig allerede løst dem. Derfor kan det være en fordel at tale med en professionel der kan se problemstillingerne fra et andet perspektiv.
Vi er alle sammen forskellige. Så vi hjælper dig, med at finde DIT perspektiv og løsningen til dig. Og vi følger dig, hele vejen.
Hvad er Vanecoaching?
En vane er en adfærd eller en handlemåde man, oftest ubevidst, har tillært sig ved at gentagelse over en længere periode. Oveni i dét er en vane ofte også forstærket af en belønning som derfor gør det endnu mere vanskeligt at ændre den.
Vanecoaching er en vejledningstilgang der, som det ligger i ordlyden, drejer sig om at arbejde med dine vaner. Men hvorfor er det så vigtigt? Og hvordan kan det være en hjælp i dit arbejde med at ændre din kost? Det er der flere årsager til. Først og fremmest så flytter man et fokus fra hvad du skal gøre, til hvordan du skal gøre det. Med det menes der, at du kan have stor viden indenfor kost og ernæring uden at være i stand til at overføre det til praksis. Vanecoaching adskiller sig således fra den mere traditionelle tilgang til kostvejledning og kostplanlægning hvor du som klient er blevet bedt om at følge en bestemt retning, tilgang eller plan, uden at tage højde for om det passer ind i din situation, din hverdag og dine præferencer. Med dig som “klienten i fokus” kan man med vanecoaching tilpasse forløbet til netop dit liv, og ved at gøre tanker som “jeg bør” eller “jeg skal” til konkrete små handlinger bliver det lettere at overskue.
Formålet med at bruge vores adfærd og vores vaner, er at disse løsninger ikke blot er et quick fix. Men en vedvarende løsning der kræver mindre effort over tid!
Hvorfor virker en slankekur ikke?
Mange af os har på et eller andet tidspunkt forsøgt os med forskellige metoder til at tabe os og holde vægten, og der er utallige teorier, overbevisninger, myter og misforståelser om hvordan det skal gøres. Fælles for de fleste af dem, er at man skal forsøge at skære en fødevare (eller flere) fra sin kost.
Men det hjælper sjældent at skære fødevarer eller hele fødevaregrupper fra, og ofte ses også et stort fokus på mindre detaljer som egentlig ikke er relevante for din sundhed. Det sker tit fordi det virker appellerende for os med en simpelhed og hurtige løsninger. Igen opstår problemet i at kuren muligvis (sandsynligvis) ikke passer ind i dit liv og du derfor ikke kan holde den i længden, hvorved du ender med at gå tilbage til udgangspunktet.
Kostvejledningsforløb
Et kostvejledningsforløb med mig starter med at vi tager en samtale om hvad dine mål er. Herfra lægger vi sammen en plan om hvordan forløbet skal foregå og hvad du godt kunne tænke dig at forløbet indeholdte. Du kommer herefter til at have samtaler med mig hvor vi arbejder med dine vaner indenfor kost, men også træning, søvn, stress og andre ting der påvirker din sundhed. Igennem forløbet kommer jeg til at give dig værktøjer du så selv lære at arbejde videre med dine vaner, samt personlig opfølgning, så vi sikrer at du får det bedst mulige forløb og jeg kan følge dig hele vejen. Det er også muligt at få lagt en kostplan der passer til dig, men min erfaring er at man sagtens kan arbejde med vægtregulering, vaner og spiseadfærd uden en kostplan.
Kort fortalt. Jeg ønsker at lære dig at kende, så jeg kan hjælpe dig på lige præcis den måde, som passer bedst ind i din hverdag. Gennem vejledning, coaching og løbende personlig opfølgning.
Udfyld formularen herunder, hvis du gerne vil kontaktes vedr. et kostvejledningsforløb eller vanecoaching.