JOHN
Receptionist
Mit navn er John; altmuligmand og receptionist.
Til dagligt arbejder jeg inden for byggebranchen som Projektleder.
Jeg er en af dem som er vokset op med at prøve stort set al sport: fodbold, tennis, badminton, bordtennis, løb og cykling. Efterhånden som jeg blev ældre blev det cyklingen som blev det der fangede mig.
Dog stoppede jeg med at cykle, da jeg kastede mig over kærligheden til motorcykler i stedet.
Min tilgang til Crossfit startede ved et tilfælde efter at jeg i nogle år havde prøvet almindelig styrketræning. Jeg startede til styrketræning i forbindelse med en motorcykelulykke, hvor jeg skulle gå til genoptræning. Her blev jeg lokket med til en prøvetime i CrossFit og derfra har det kun gået én vej.
Crossfit er en fantastisk sport da den i mine øjne rummer det hele: styrke, cardio, følelser, glæde og meget mere. At komme ned i boxen efter en hektisk dag på arbejdet og blive mødt af glade trænere og medlemmer hvor der altid bliver hilst med et stort ”Hej” og hyggesnakket, redder dagen for mig.
Man finder mig lidt rundt omkring i Boxlife. Nogle gange servicerer jeg vores maskiner samt laver små opgaver, og ellers står i receptionen og byder dig velkommen.