STINE
Personlig træner og instruktør
Jeg hedder Stine Bendix Hansen. Tilbage i foråret 2012 havde jeg min første prøvetime og jeg har været hooked lige siden.
Jeg har altid dyrket sport på konkurrenceplan så jeg skulle selvfølgelig også prøve kræfter med konkurrencer i crossfit.
Den første konkurrence havde jeg i 2013 og har fortsat lige siden med jævnligt at deltage i forskellige konkurrencer, men det primære mål er at det skal være sjovt og hyggeligt både når man træner og når man konkurrere.
Det er også noget jeg så vidt muligt forsøger at få med når jeg underviser.
Til gengæld er jeg også stor tilhænger af god teknik og at lære det ordentligt fra starten.
Kommer du forbi på mit hold er du også sikker på at slutte af med en high five til hele gruppen da holdånd og det sociale er en stor del af crossfit og så er det bare en mega fed måde at få sluttet træningen af på.